Sommerfest i gårdhaven m. helstegt pattegris og livemusik

Lørdag den 17/8-24 fra klokken 15.00

Lørdag den 17/8-24 afholder vi sommerfest i gårdhaven 

Vi serverer lækker helstegt pattegris og garanterer sprøde svær! Dertil serveres kroens lækre tilbehør bestående af årstidens friske salater m/dip og dressinger, flødekartofler og lækre ovnstegte timiankartofler, sovs samt friskbagt flutes med smør.

Til dessert kan der nydes en frisk klassisk frugtcocktail m/vaniljecreme og chokoladeknas.

Vi håber på, at vejrguderne er med os!

Der vil være hygge i gårdhaven hele dagen og vi sørger for, at der også er lidt underholdning til børnene.

Backhouse Symphony sørger for den gode stemning med deres livemusik! 

Backhouse Symphony er ikke et 50 mands stort symfoni orkester, men dækker over en duo, der tilsammen har
over 80 års erfaring som musikere.
Bo Bjerregaard har spillet på mange scener i forskellige konstellationer både som kapelmester og guitarist.
Bo får sin guitar til at hvine som en lyshåret ungmø, der får smedet sit kyskhedsbælte af en flok vikinger.
Han spiller med en kraft og energi, så man ikke tror at der er en ny morgendag på vej. Han synger, spiller guitar og rytmepedal til stortromme, tamburin, mm..
Aage Maybom har endnu flere år på bagen end førnævnte. Aage spiller på mandolin, banjo, mandola, guitar, bodhran (irsk håndtromme) og diverse fløjter. Han spiller himmelsk,når han serverer jigs og reels samt traditionelle numre fra den grønne ø. Man skulle tro at man var der selv.
Backhouse Symphony forstår at samle det bedste fra folk-verdenen sammen med gode gammeldaws hits fra John Mogensen og Kim Larsen. En koncert med de to herrer er en rigtig god oplevelse af spilleglæde og en oprigtighed ved at optræde.

Backhouse Symphony har optrådt på Kerteminde Havnefest, Apotekergården i Horsens, Årø Festival, Bork Musik Festival, Ringkøbing Jazz Festival, Kajfest på Læsø og mange flere.
Backhouse Symphony

Backhouse Symphony består af:
Bo Bjerregaard kor, guitar, Bass drum, mandola, bas
Aage Maybom lead vokal, guitar, mandola, fløjter, mandolin, bodhran
Bo har tidligere spillet i Runrig Jam 2007 til 2012 og Pat Murphys Friends.
Aage har tidligere spillet i bl.a. Landkrabberne fra 1986 til 2001.

Pris for denne aften: 255 kr. per kuvert